Undervurdér aldrig det kulturelle element i jeres forandring. Udvælg nogle områder I vil have fokus på undervejs i forandringen der har særlig stor indflydelse på jeres kultur og evaluér undervejs. Hvilke handlinger, tanker og følelser hjælper os i den rigtige retning ift. til den ønskede forandring.
Byg på det der virker
Bliv ikke forblændet af dét I mangler, men hav fokus på de kulturelle ressourcer I skal bygge videre på. Ellers kan man risikere at alt guldet og styrkerne udvandes i ”jagten på sandheden”. I har som organisation jeres helt eget DNA som udgør rygraden og det kan være det bare skal genopfindes og justeres
Hold den røde tråd
Glem ikke den effekt jeres forandringer har andre steder i ”systemet”, såsom performance, ledelse, kompetenceudvikling, adfærd, kommunikation, ansvar og roller. Hvis I siger en ting, men gør noget andet, svækker det tilliden. Det er med at holde tungen lige i munden, når I skal præstere på tidens agendaer og samtidig sikre I får formidlet og handlet på dem, så I fremstår troværdigt.
Placer ikke skyld – lær, justér og kom videre
Forandringer med stor kulturel impact er diffuse og man kan derfor heller ikke pålægge nogle enkelte ansvaret for om I kommer i mål med en kulturændring. Kulturelle forandringer kræver løbende opmærksomhed og justering. At I ved hvad I ser efter og slår ned overfor det I ikke ønsker. Det er alles opgave og ledelsens ansvar at gå forrest. Projektledere, sponsorerer og nøglepersoner leverer den tekniske fremdrift. Giv ikke ledere skyld for uhensigtsmæssig kultur, tag den et spadestik dybere. Ledere som ønsker at tage initiativ til at ændre på en usund kultur, kan opleve modstand eller sågar frygte for konsekvenserne. Fordi der er frit lejde til at bedrive en bestem type usund ledelse, en slags stiltiende konsensus, fordi det er kulturen.
Kulturforandringer sker hele tiden – så planlæg forstandigt og navigér modigt
Kulturforandringer er alles ansvar, men ledelsen der sætter rammen, Det er hvad der sker i interaktionen med kunder, ledelse og processer, så det gælder om at give den sunde kultur de allerbedste vilkår. Spørg jer selv, hvilken kultur I ønsker, Hvor I er lige nu, Hvordan I kommer derhen og på hvilken måde den manifesterer sig. Hvad hindrer og hvad fremmer I når ønskede mål. vordan I vælger at arbejde med kultur siger noget om jeres kultur.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes