Balance

STIK MIG 5 FLADE


Den farlige Quickguide kultur
Virker det for os, må det da virke for alle, ik ? 



9/2 2022



Det hører sig til tiden lige nu. Vi skal forholde os til øget forandringspres på alle fronter og dermed også den massive strøm af information, hvis vi skal følge med. Derfor efterlyser mange af os bouillonterninger og sammenkog af vigtige pointer. Ny viden skal være kort, præcis og lige ind til benet uden omsvøb.


Så hvis det er det du er ude efter – så stop din læsning her!


Et quick fix 

Det ser ud til, at Quick Guides og gode råd har vundet indpas, fordi de kan give den hurtige vej til læring og løsning. Et 'Go Fix', sæt et flueben, eller med andre ord Quick Guide kulturen, som jeg kalder den      


Jeg falder selv i fælden, giver gerne 5 gode råd, 3 vigtige tip, men jeg er samtidig bekymret. Bekymret for, at vi bliver ved med at fylde på og vælge til, mens vi får sværere og sværere ved at vælge fra. 


Øvelsen burde i langt højere grad gå på, at vælge fra og erkende, at vi ikke kan det hele på den halve tid, og de gode råd er mange. At være opmærksomme på, at de mange råd beror på erfaringer fra andre og er resultat af andres læringsproces.. 


Vi får således ikke gjort noget 100 % men en masse til 60 %. Og i morgen kommer der alligevel en ny Quick Guide der adresserer præcis det samme, men med en ny twist. Hvad gør vi så?    


Vi støder allesammen på dem, stort set hver dag, de der uundværlige tips, tjeklister, huskere, gode råd og guides til god ledelse, motiverede medarbejdere og vellykkede forandringer.


Hvad sker der egentlig når vi læser dem?  Vi inspireres af nogle og vælger måske endda at dykke ned og undersøge mere, mens andre noteres mere overfladisk. Nogle sorterer fra, andre vælger til .

Faktum er, at der findes lige så mange gode råd, som de personer der har udtænkt dem (inklusiv mig selv:) 


Stop op
Husk at stoppe op et øjeblik, og reflektér over hvad I selv vil. Hvad kunne være jeres egne 5, 7 eller 10 gode råd i jeres organisation. Hvis det skal virke, er det vigtigt organisationen selv definerer egne retningslinjer, som ex. 10 ledelsesprincipper, 6 tegn på at du inddrager, 7 veje til empatisk ledelse, 5 tegn på at du er en god kollega, 5 tegn på at du trives i dit job, se det ville det være interessant. På den måde tager I selv ejerskab på processen derhen og vil få langt større succes med at brede det ud i organisationen. 


Bagvedliggende teorier er ikke ligegyldige, men vi kan ikke kapere dem alle. Og der kommer hele tiden nye Flavours of the Month, med nye uundværlige værktøjer. Lige så hurtigt Pace of Change sker, lige så hurtigt kommer der nye, gode råd til de råd man læste om i går.


Mange af dem er ligeså udtryk for forfatterens egen, subjektive holdning, underbygget af data vedkommende selv har udvalgt til at belyse sin holdning. Det bliver derfor mere og mere vigtigt, at vi kender og fastholder essensen i vores organisationskultur. Hold fast i de grundlæggende elementer der skal være drivende for jeres forandringer. Jo stærkere i står i mulden des bedre kan I sortere fra.


Jeres egne råd til jer selv   
Min erfaring fra egen professionel karriere er, at der ligger en masse værdifuldt potentiale i organisationen og medarbejdere, i form af viden og erfaring. Mere end rigeligt til at I selv kan udarbejde egne guides og råd, med udgangspunkt i den organisationskultur I selv er og ønsker at være. På den måde går I ikke glip af den vigtige proces og refleksionen, som er essentiel for fremdrift. Har ledere og medarbejdere selv været med til at definere en guide, er de mere nærværende og meningsfyldte - og så kan man huske det!  Det ender formentlig med sammenfald på flere områder, men forskellen er at I selv har været med til at definere dem! 


Hvad er jeres egne 5 gode råd til jer selv - eksempelvis når I skal igang med en forandring ? 
 
Brug for facilitering og /eller hjælp til at designe processen, så kontakt mig for en uforpligtende samtale